Privatlivspolitik
tapla er bygget til at gemme så lidt som muligt. Her kan du læse, hvad vi alligevel gemmer, hvorfor, hvem der hjælper os med det, og hvordan du får det slettet.
Hvem står bag
tapla drives af JM Band ApS, CVR 41840943, Axel Gruhns Vej 10M, 8270 Højbjerg. Har du spørgsmål om dine oplysninger, så skriv til contact@tapla.io eller ring på +45 89 86 49 88.
Hvem der har ansvaret for dine oplysninger, afhænger af, hvordan du bruger tapla:
- Besøger du tapla.io, skriver til os eller har du en konto til en virksomhed, er vi dataansvarlige.
- Er du gæst i en garderobe, der bruger tapla, er virksomheden dataansvarligt. Vi er virksomhedens databehandler og behandler kun dine oplysninger efter virksomhedens anvisninger og efter en databehandleraftale med det.
Når du skriver til os
Kontaktformularen beder om dit navn, din e-mail, en besked og, hvis du vil, navnet på din virksomhed. Når du sender, går det hele som en mail til vores indbakke gennem mailtjenesten Resend. Formularen gemmer ikke beskeden på vores server.
Vi bruger mailen til at svare dig og til at hjælpe jer i gang, hvis I bliver kunde. Vi sletter den, når vi ikke længere har brug for den.
For at stoppe misbrug tæller vi, hvor mange beskeder der kommer fra den samme IP-adresse. Der kan sendes fem i timen. Tælleren ligger i vores database med IP-adressen som nøgle.
Vi må behandle oplysningerne, fordi vi har en berettiget interesse i at svare dem, der skriver til os (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
Konti til virksomheder
Clerk står for login. Clerk opretter din bruger og passer på adgangskoden, som vi aldrig ser. Hos os gemmer vi din e-mail, din rolle (fx ejer eller personale), hvilken virksomhed du hører til, og det, I selv skriver om virksomheden, som firmanavn, adresse, CVR-nummer, kontaktperson og telefonnummer.
Inviterer I en kollega, gemmer vi kollegaens e-mail sammen med invitationen. Sender I feedback eller en fejlrapport fra dashboardet, gemmer vi teksten, et eventuelt skærmbillede og hvem der sendte den. Fejlrapporter går også til vores interne kanal i Discord, så vi kan reagere hurtigt.
Vi bruger oplysningerne til at give jer adgang, drive systemet og hjælpe jer. Grundlaget er aftalen med jer (artikel 6, stk. 1, litra b). Vi gemmer dem, så længe kontoen findes. Lukker I kontoen, sletter vi dem, medmindre bogføringsloven kræver, at vi gemmer noget længere.
Gæster i garderoben
Her er det virksomheden, der bestemmer, og tapla er databehandler. Sådan fungerer det i dag:
- Telefonnummeret. Når du tager et tag, skriver du dit telefonnummer. Det bruges til at sikre, at det er dig, der får jakken igen. Nummeret gemmes krypteret. Personalet kan se det, mens jakken hænger, og finde din billet med det.
- Efter afhentning. Når jakken er udleveret, eller personalet nulstiller tagget, bliver nummeret fjernet fra tagget.
- Virksomhedens log. Hver gang der sker noget med en billet, skriver systemet en linje i virksomhedens log, fx at tagget er taget i brug eller at jakken er hentet. Virksomheden bruger loggen til at se omsætning og travlhed. I dag gemmer loggen også en krypteret kopi af telefonnummeret og, når du tager tagget, din IP-adresse. Virksomhedens ejer og administratorer kan eksportere loggen med numrene. Loggen slettes ikke automatisk.
- Din telefon. Billetten åbner i telefonens browser. For at kun din telefon kan se billettens private del, gemmer browseren et tilfældigt id for billetten. Vælger du sprog, husker browseren også det. Det ligger lokalt på din telefon og er ikke en cookie.
- Wallet. Gemmer du billetten i Apple Wallet eller Google Wallet, går billetten med virksomhedens navn og billetnummeret gennem Apple eller Google. Til Apple Wallet gemmer vi en teknisk adresse til din telefon, så billetten kan opdateres. Den slettes, når tagget tages i brug af den næste gæst.
- Betaling. Betaler du i køen, sker det hos Stripe. Kortoplysningerne går direkte til Stripe og kommer aldrig forbi os. Vi gemmer beløb, status og Stripes reference, så virksomheden kan lave sin afregning.
Vil du se eller have slettet oplysninger fra et besøg, så kontakt virksomheden. Skriver du til os, sender vi din henvendelse videre til virksomheden.
Leverandører, der hjælper os
De her leverandører behandler oplysninger på vores vegne og kun efter aftale med os:
- Vercel driver hjemmesiden og systemet.
- Neon driver databasen, hvor konti, tags og logs ligger.
- Clerk står for login til virksomheder.
- Stripe håndterer betaling i køen og udbetaling til virksomheden.
- Resend sender mailen fra kontaktformularen til os.
- Discord modtager fejlrapporter fra dashboardet i vores interne kanal.
- Fillagring til skærmbilleder i fejlrapporter og virksomhedernes logoer på billetterne.
- Apple og Google, men kun når en gæst selv gemmer billetten i Wallet.
Flere af dem er amerikanske firmaer. Når oplysninger sendes ud af EU, sker det efter EU-USA-databeskyttelsesrammen eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
Cookies
Vi bruger ingen cookies til statistik eller markedsføring, og der er ingen sporing fra Google, Meta eller andre på siderne. Derfor beder vi dig ikke om samtykke. Forsiden og kontaktsiden sætter ingen cookies.
De cookies, vi bruger, skal til for, at login virker:
- Clerks login-cookies, bl.a.
__sessionog__client_uat, holder dig logget ind i dashboardet. De sættes, når du logger ind eller opretter en konto. tapla_tenanthusker, hvilken virksomhed du sidst valgte, hvis du har adgang til flere. Den holder i 30 dage.sessionbruges kun til tapla-holdets eget administratorlogin og holder i 12 timer.
Dashboardet husker desuden dit sprogvalg, og hvor langt du er nået i opsætningen, i browserens lokale lagring. Gæstens billet bruger ingen cookies, kun den lokale lagring på telefonen, som står ovenfor.
Dine rettigheder
Du har ret til at se de oplysninger, vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også bede os om at begrænse brugen af dem, gøre indsigelse mod den eller få oplysningerne udleveret, så du kan tage dem med et andet sted hen. Skriv til contact@tapla.io.
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.
Ændringer
Ændrer vi noget på den her side, retter vi datoen øverst.
